Flytteafregning


Når du er fraflyttet et lejemål, skal der udarbejdes en flytteafregning, hvor der foretages opgørelse af dit depositum m.v.
 
Flytteafregningen vil som regel ske over 2 omgange, da varmeregnskabet skal være afsluttet førend den endelige opgørelse kan udarbejdes. 
 
Hvis fraflytningen f.eks. finder sted pr. 1. april og varmeregnskabet afsluttes pr. 1. marts, vil der gå mere end 1 år efter fraflytningen, før endelig opgørelse kan foretages. Et varmeregnskab der afsluttes 1. marts vil typisk først foreligge ca. medio maj måned.
 
 
Foreløbig flytteafregning
Den foreløbige flytteafregning vil normalt foreligge ca. 3-5 uger efter fraflytningen, men der kan gå længere tid, hvis vi f.eks. skal afvente håndværkerregninger på istand-sættelse.
 
I denne afregning afregnes indestående depositum m.v., idet udgifter til eventuel istandsættelse og manglende husleje vil blive modregnet. Ligeledes vil vi tilbageholde et beløb til den senere afregning af varmeregnskabet. 
 
Den del af depositum, der tilbageholdes til varmeregnskabet, vil blive indregnet i det afsluttende varmeregnskab.
 
 
Endelig flytteafregning
Den endelige flytteafregning vil normalt foreligge ca. 3-4 måneder efter afslutning af varmeregnskabet. 
 
Det fremgår af din lejekontrakt, hvornår varmeregnskabet afsluttes. 
 
Den del af depositum, der i den foreløbige afregning blev tilbageholdt til varmeregnskabet, vil være indregnet i det afsluttende varmeregnskab.
 
Først når du har modtaget den endelige afregning, er dit mellemværende med ejendommen afsluttet.
FAKTA:
COLLIERS EJENDOMSADMINISTRATION A/S

Colliers Ejendomsadministration varetager i dag administrationen af mere end 500 ejendomme med flere end 6.000 boliger og erhvervslejemål. Blandt kunderne er institutionelle investorer, ejendomsudviklere, selskaber og privatpersoner, der ejer én eller flere ejendomme samt ejerforeninger og andelsboligforeninger.
Nyheder
Ny præmiering fra Aarhus Kommune til Colliers Byggerådgivning A/S
08/02-2012
Ny præmiering fra Aarhus Kommune til Colliers Byggerådgivning A/S...

Lejemål
Postnr. & by: 8570 Trustrup
Beliggenhed: Stationsgade
Areal: 3. vær på 80 m2
Husleje: 3.500,-
Ledig pr.: 1/3 2012
Brochurer


Colliers ejendomsadministration


- Specialister i administration
af fast ejendomme.