Stiftelse af andelsboligforeninger


    Vil du gerne være medejer af den ejendom, du bor i. Vil du gerne være andelshaver?

    Når en udlejningsejendom bliver sat til salg, har beboerne i ejendommen mulighed for at stifte en andelsboligforening.

    Hvad er en andelsboligforening?
    En andelsboligforening er en demokratisk forening, hvor medlemmerne bor i samme ejendom og sammen ejer ejendommen.

    Andelshaverne er fælles om at træffe alle væsentlige beslutninger om hvad der skal ske med ejendommen og hvad der skal ske i foreningen

    Som andelshaver ejer man ikke sin egen lejlighed, men man ejer en andel af hele ejendommen og har brugsretten til sin lejlighed.

    Hvornår kan man stifte en andelsboligforening?
    Du kan være med til at stifte en andelsboligforening, når den ejendom, som du bor i, bliver sat til salg eller når den er blevet solgt. En andelsboligforening kan stiftes i følgende situationer:
    • Lejeloven sikre, at du kan stifte en andelsboligforening, hvis den ejendom du bor i bliver solgt (forudsat at der er mere end 12 beboelseslejligheder i ejendommen). Du kan i den situation sammen med ejendommens øvrige beboere stifte en andelsboligforening og købe ejendommen på nøjagtigt de samme betingelser, som ejendommen er handlet til.
     
    • Hvis ejeren af den ejendom, som du bor i, ønsker at sælge ejendommen, kan du øg de øvrige beboere stifte en andelsboligforening. Andelsboligforeningen kan så købe ejendommen direkte af sælger.

    Hvordan finansieres købet af ejendommen?
    Når du er med til at stifte en andelsboligforening, skal du typisk betale 1.000 kr. pr. m2 for din andel. Dette beløb er dog kun en meget lille del af ejendommens pris.

    Andelsboligforeningen optager et realkreditlån til at finansiere størstedelen af ejendommens købesum.

    Ofte er det derudover også nødvendigt at optage et banklån, således at andelsindskud (1.000 kr. pr. mr. fra andelshaverne), realkredit lån (80 % af købesummen) og banklån (restfinansiering) samlet giver andelsboligforeningen den fornødne kapital, så andelsboligforeningen er i stand til at købe ejendomme.

    For at kunne låne penge i et realkreditinstitut, skal mindst 60 – 70 % af beboerne i ejendommen melde sig ind i andelsboligforeningen ved stiftelsen.

    Hvad er en andelslejlighed værd?
    Når en andelslejlighed skal sælges, må andelshaveren maksimalt tage en pris for andelen svarende til andelshaverens andel i den friværdi (ejendommens værdi, minus andelsboligforeningens gæld), som der er i andelsboligforeningen.

    Da andelsboligforeningen ved stiftelsen optager ret meget gæld, for at kunne købe ejendommen, vil der i de første år efter stiftelsen ikke være særlig stor friværdi i andelsboligforeningen. Derfor vil den pris, som en andelshaver må tage for sin andel, når den skal sælges, være tilsvarende lav.

    Med tiden vil andelsboligforeningen oparbejde friværdi og andelene vil tilsvarende stige i værdi.

    En andelshaver må altid sælge sin lejlighed til en lavere pris, end den beregnede andelsværdi.

    Hvad koster det, at bo i en andelslejlighed?

    I en andelsboligforening er alle andelshavere fælles om at betale alle udgifter.

    Andelshavere betaler ikke husleje, men betaler i stedet boligafgift.

    Hvert år udarbejdes der et budget, som besluttes på andelsboligforeningens generalforsamling. Hver andel betaler en månedlig boligafgift svarende til andelshaverens andel af disse udgifter – typisk beregnet på baggrund af lejlighedernes størrelse.

    Den største udgift på en andelsboligforenings budget er renter og afdrag på gæld til realkreditinstitut og bank. I takt med at gælden nedbringes, kan boligafgiften tilsvarende blive lavere.

    Hvordan kommer du i gang med at stifte en andelsboligforening?
    Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan stifte en andelsboligforening, er du velkommen til at kontakte os:

    Jeppe Blensø, projekt manager, tlf.: 5858 3773 mail: jb@colliers.dk

    Carsten Volden, direktør, tlf.: 5858 3772, mail: cvo@colliers.dk
    FAKTA:
    COLLIERS EJENDOMSADMINISTRATION

    A/S Colliers Ejendomsadministration varetager i dag administrationen af mere end 400 ejendomme med flere end 5.000 boliger. Blandt kunderne er institutionelle investorer, ejendomsudviklere, selskaber og privatpersoner, der ejer én eller flere ejendomme. Colliers Hans Vestergaard A/S har siden 2006 ejet halvdelen af Colliers Ejendomsadministration A/S. Michael Salling ejer den anden halvdel.
    Nyheder
    Lejemål
    Beliggenhed: Østergade
    Areal: 12+38 m2 / 2
    Husleje: 2.342,-
    Ledig pr.: Snarest Muligt
    Brochurer


    Colliers ejendomsadministration


    - Specialister i administration
    af fast ejendomme.